Alene hjemme

Min bedre halvdel er her til eftermiddag, draget i byen med håndboldkammeraterne. Nogle skulle spille en kamp, andre, ligesom min kæreste, måtte se til fra sidelinjen. Han faldt for 14 dages tid siden i en anden kamp og slog ac-leddet i skulderen og er ude resten af sæsonen. Noget der ikke er nemt for ham, men sådan er det jo. Han kan ikke løfte særlig meget, men en øl eller to kan armen vist godt klare 🙂

Jeg bliver altid en smule småstresset når han ikke er hjemme, fordi jeg skal planlægge min mad den dag, så jeg kan få alt det han ikke gider. Jeg spiser tit en (læs to. Altså de pakker dem to og to i Føtex, så må man jo spise to) bøf, men det gad jeg ikke denne gang. Så faldt tankerne på sushi, ikke fordi han ikke kan lide det, han spiser det med stor velbehag, men det gad jeg heller ikke. Så kom åbenbaringen midt i et gammelt Spise med Price afsnit. Boeuf Bourguignon. Jeg kom i tanke om at jeg havde en rest i fryseren og jeg sprang op fra sengen og hev den ud af fryseren. Jeg er åbenbart blevet den type, der har hjemmelavet kringle og Boeuf Bourguignon i fryseren. Andre har måske pomfritter og færdigretter, ikke mig. Så kom næste dilemma, risotto eller kartoffelmos som tilbehør? Jeg endte på kartoffelmos og har nu gjort det hele klar, det skal bare laves færdig. Jeg har hentet en flaske vin og den er igang med at ilte, så den er klar. Nu må vi se hvad desserten bringer med sig, jeg er endnu ikke sikker, men et eller andet skal jeg da have 🙂 I nat skal jeg så hente mine svigerforældre, som udlever deres anden ungdom og er taget i byen til noget Tour de Skive, hvor de skal rundt hos fremmede mennesker og have mad hele aftenen, for så at slutte af oppe i byen. Det lyder fandme hyggeligt. Og så skal min bedre halvdel jo nok også hjem fra byen på et tidspunkt, men det plejer han selv at klare og så har han endda en pizzaslice med hjem til mig! Jeg får tømmermændsmad dagen efter, men UDEN tømmermænd, det er himmelsk.