Alene hjemme part 2

Min bedre halvdel er draget afsted igen. Der er jo VM-finale og Superbowl i aften/nat og det skal åbenbart betyde at drengene samles igen og griller og spiller Fifa. Det betyder så også at jeg er alene hjemme igen i aften, men det gør mig ikke så meget. Jeg har fået gjort rent, ryddet op og planlagt det meste af næste uge. Jeg har lavet en madplan og handlet ind til det, så nu kan en ny uge bare komme an. Jeg starter på mit nye arbejde imorgen og jeg glæder mig helt vildt. Jeg forbereder mig ved at slappe af med en fransk dokumentar om fænomenet “The parisienne” imens jeg nyder et glas vin. Jeg vil gå tidlig i seng i dag, så jeg er klar til en ny dag imorgen. Nu håber jeg bare at jeg kan finde rundt, Holstebro sygehus er et stort rod, jeg aner ikke hvor noget er, men det skal jeg nok få lært.
Jeg har drømt meget om Paris på det sidste og jeg må altså snart derned igen, jeg skal bare have overbevist min bedre halvdel, han synes ikke det er nødvendigt efter to år i træk dernede. Jeg er dog af en anden overbevisning. Jeg elsker den by, maden, menneskerne, stemningen, ja det hele er bare lige mig. Jeg elsker byen.

Alene hjemme

Min bedre halvdel er her til eftermiddag, draget i byen med håndboldkammeraterne. Nogle skulle spille en kamp, andre, ligesom min kæreste, måtte se til fra sidelinjen. Han faldt for 14 dages tid siden i en anden kamp og slog ac-leddet i skulderen og er ude resten af sæsonen. Noget der ikke er nemt for ham, men sådan er det jo. Han kan ikke løfte særlig meget, men en øl eller to kan armen vist godt klare 🙂

Jeg bliver altid en smule småstresset når han ikke er hjemme, fordi jeg skal planlægge min mad den dag, så jeg kan få alt det han ikke gider. Jeg spiser tit en (læs to. Altså de pakker dem to og to i Føtex, så må man jo spise to) bøf, men det gad jeg ikke denne gang. Så faldt tankerne på sushi, ikke fordi han ikke kan lide det, han spiser det med stor velbehag, men det gad jeg heller ikke. Så kom åbenbaringen midt i et gammelt Spise med Price afsnit. Boeuf Bourguignon. Jeg kom i tanke om at jeg havde en rest i fryseren og jeg sprang op fra sengen og hev den ud af fryseren. Jeg er åbenbart blevet den type, der har hjemmelavet kringle og Boeuf Bourguignon i fryseren. Andre har måske pomfritter og færdigretter, ikke mig. Så kom næste dilemma, risotto eller kartoffelmos som tilbehør? Jeg endte på kartoffelmos og har nu gjort det hele klar, det skal bare laves færdig. Jeg har hentet en flaske vin og den er igang med at ilte, så den er klar. Nu må vi se hvad desserten bringer med sig, jeg er endnu ikke sikker, men et eller andet skal jeg da have 🙂 I nat skal jeg så hente mine svigerforældre, som udlever deres anden ungdom og er taget i byen til noget Tour de Skive, hvor de skal rundt hos fremmede mennesker og have mad hele aftenen, for så at slutte af oppe i byen. Det lyder fandme hyggeligt. Og så skal min bedre halvdel jo nok også hjem fra byen på et tidspunkt, men det plejer han selv at klare og så har han endda en pizzaslice med hjem til mig! Jeg får tømmermændsmad dagen efter, men UDEN tømmermænd, det er himmelsk.

2015

Jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke kan holde nogle som helst nytårsfortsæt. Ofte fordi det mest er påbud og forbud. I år bliver det ikke så løftet pegefinger, men mere forslag til forbedring og så sætter jeg lige barren ekstra lavt til at starte med. Sådan rigtig lavt, så er der måske en chance for at tingene sker. Her er en liste:

#1 Få flere grøntsager ind i min mad. Ikke noget forbud, ikke noget minimum. En gulerod om dagen er en forbedring i forhold til lige nu.

#2 Mere selvforkælelse. Flere ting jeg gør kun for mig. Jeg skal have optimeret min hud og hårpleje. Jeg har produkterne til huden, nu skal de bare bruges lidt mere, for lige nu er det meget sporadisk. Til mit hår skal jeg have købt noget fra Morroccan oil. Jeg vil købe flere friske blomster og jeg vil læse flere gode bøger.

#3 Få mere motion ind i min hverdag. Her gælder det samme som for #1 lidt er bedre end ingenting. Satser på lidt svømning måske, min ryg ville have godt af det.

#4 Få en god start på det nye job. Jeg skal arbejde et år på lungemedicinsk afdeling på Holstebro sygehus og jeg G L Æ D E R mig. Samtidig er jeg ved at dø af skræk. Jeg er ny sygeplejerske, skal starte et nyt sted, i en ny by. Det bliver spændende.

#5 Være mere sød over for min kæreste. Min bachelor har stresset mig og jeg har snerret lidt vel rigeligt af min søde kæreste. Nu skal han sku have lidt overskuds-kæreste-kærlighed at mærke.

Hvad skal i andre igang med i det nye år?

Stakkels børn.

Jeg sad lige og læste lidt på BT.dk og var lige ved at falde ned af stolen, da jeg så artiklen om hvordan Esbjerg sygehus nedlægger børneafdelingens legeplads til fordel for en plads til rygerne. Jeg er harm. Nu stopper det fandme. Burde det ikke være vigtigere at have en legeplads til børnene end at de forbandede rygere skal have lov til at stå og pulse løs. Og så lige ved siden af en børneafdeling? De kan jo ikke åbne vinduet uden at blive generet. Utroligt at det kan ske i dag, i en tid hvor vi burde være mere oplyste. Jeg fatter ikke at man har lyst til at ryge, men det er ens egen sag, noget man kan gøre hjemme, men hvis du har lyst til at gøre det lige op og ned af en børneafdeling, så er der sku noget galt med dig. Hvorfor er det overhovedet lovligt at ryge et sådant sted? Jeg husker i min ene praktik hvor rygning blev forbudt for personalet. Mage til ramaskrig skal man fandme lede længe efter. Voksne mennesker sneg sig ned på den bagerste terrasse og røg løs, så de stod således at chefen ikke kunne se dem. I guder hvor latterligt. Håber virkelig ikke at dette bliver ført ud i livet, det ville være synd for børnene, de kan trods alt ikke vælge det fra, det bliver smidt lige i hovedet på dem. Stakkels alle de børn med luftvejssygdomme, hvad skal de nu gøre ?

Dyre drømme

07
Nederdel her

Så denne skønne sag på Eurowomans hjemmeside og krydsede fingre for at den var til at betale. Det var den så ikke. I hvert fald ikke for en på SU. Tror sku også der er meget andet jeg hellere ville købe, hvis jeg havde 22.000 til overs. Man kan komme på mange lækre ferier for de penge, men den er nu også skøn den her nederdel. mmmh.

Kenzodrømme

0314KE-2RO835_sort
Kenzo kjolen kan købes her

Igår kiggede jeg lidt efter en kjole til nytårsaften, men endte med at savle over den her skønhed fra Kenzo. Der er ikke meget nytår over den, men hold nu op den er lækker. Håber den ligger under juletræet i år, fik i hvert fald vist den en gang eller to til gemalen herhjemme. Så må jeg håbe han fatter et hint 🙂

Ingen julestemning her.

Jeg er igen i år slet ikke i julestemning. Jeg har spist æbleskiver, pyntet op, sat lys op udenfor og købt gaver. Intet hjælper. Heller ikke engang al den gode julemad – har spist kylling&co’s julesandwich flere gange, ingenting hjælper. Måske er det bare fordi julen slet ikke er som den plejer at være. Bevares det er efterhånden 8 år siden min far døde og 3 år siden min farmor døde, men de to vare store dele af mine juletraditioner. Vi kørte ud til den skov hvor mine bedsteforældre havde boet og arbejdet hele deres liv sammen og købte juletræer. Vi bagte sammen og spiste sammen. Min bedstemor havde fødselsdag d. 24/12 og hele familien samledes til morgenmad hos mine bedsteforældre hvert år og så blev der byttet gaver på kryds og tværs. Det var hyggeligt, der var alle dem vi holdte af, god mad og en masse hygge. Så tog alle hjem til dem selv og holdte jul for dem selv. Det var hyggeligt, det var sådan julen altid havde været. Men nu er det hos mine svigerforældre vi holder jul, ikke fordi der er noget i vejen med den jul. Jeg elsker fx når min kærestes bedstefar læser juleevangeliet, men det er ikke det sammen og jeg kommer aldrig rigtig i julestemning og jeg får så dårlig samvittighed over det. Alle andre er jo i julehumør, det skal man jo. Det er bare ikke rigtig jul for mig, uden min far og bedstemor. Og når jeg tænker på at min bedstefar sidder alene får jeg endnu mere dårlig samvittighed. Selvom han selv siger at han vil være alene er det ikke rart at tænke på. Jeg tror egentlig hellere jeg vil arbejde juleaften. Besøge alle de glade ældre mennesker som ønsker mig en god jul, det må være en magisk aften. Jeg skal heldigvis arbejde d. 25/12 om morgenen. Det glæder jeg mig til. At møde alle dem der har haft en god aften og som bare er glade og hygger sig med familien. Jeg håber det hjælper lidt på mit julehumør. Ellers ved jeg sku ikke hvad jeg skal gøre for at komme i den forbandende julestemning.

New hair – do care

Jeg har endelig fået taget mig sammen og ringet til en frisør. Tror også det er ved at være et år siden nu. Efter jeg er flyttet til Skive, så har jeg prøvet flere forskellige frisører i byen, men har aldrig rigtig været tilfreds før jeg satte mine fødder hos Salon TT i dag. Altså Skive har så mange frisører at jeg tror det er lige før der er en til hver indbygger i byen. De ligger tæt her i byen. Bare i den lille gade Salon TT ligger i, er der 5 forskellige frisører. Fatter ikke det kan løbe rundt. Når men efter jeg har indset at det ikke er en holdbar løsning at blive klippet hos min gamle frisør på Sjælland, så måtte jeg jo finde en herovre. Jeg har prøvet et par stykker. En klippede mit hår skævt og en kostede en halv bondegård. De andre var bare ikke lige mig. Altså klipningen var fin, men når jeg er hos frisøren forventer jeg mere. Jeg forventer en frisør der ikke snakker for meget, men heller ikke for lidt. Og så gider jeg ikke en der selv har alt for vanvittigt hår, det gør mig altid nervøs og jeg vil gerne være tryg når jeg sætter mig i stolen. Da jeg trådte ind af døren kom frisøren hen og tog imod mig og hun kunne mit navn (bevares hun har jo nok lige læst det i hendes aftalebog, men stadig.). Jeg fik en hårvask først og de bruger de lækre produkter fra Morrocan oil. Jeg har altid troet at det var hokus pokus, men wow de er gode. Tror jeg må ud og investere i deres shampoo, balsam, kur og olie. Jeg kommer i hvert fald tilbage til de søde piger hos Salon TT, måske mere end en gang om året. Mon ikke også det hjælper på mine slidte spidser ? Og der er altså ikke noget der gør mere for ens selvtillid end et besøg hos frisøren. Jeg er solgt.

Det der øjeblik #2

Det der øjeblik hvor jeg igen dummede mig til vejledning. Sidste gang fik jeg sagt at jeg ikke fattede hvorfor man tog en sygeplejerskeuddannelse for at blive lærer. Denne gang fik jeg stirret lidt for meget på vores vejleders gravide mave, hvorefter hun krymper sig sammen og siger noget a la: “ja den er blevet stor efterhånden.” Flot Lærke, hvordan skal det ikke gå til eksamen.

Det der øjeblik hvor jeg igen har skrevet en masse gode noter, men min håndskrift er så elendig at jeg har svært ved at tyde dem. FML. Jeg læser bare alle artikler til min bachelor igen, no problemo.

Det der øjeblik hvor min svigerinde kom på uanmeldt besøg imens jeg lå nøgen på sofaen og sov. Jeg var lykkelig for at jeg for en gangs skyld havde beholdt dynen på.

Det der øjeblik hvor jeg overvejer om jeg ikke bare skal droppe bacheloren og blive assistent i stedet? det sker mange gange kan jeg tilføje. Jeg kommer aldrig til at elske at skrive opgaver, jeg vil ud og lave noget praktisk. Sygepleje er et håndværk, lad mig vise hvad jeg kan.

Status pt.

Jeg var på Sjælland i sidste uge et par dage, for at fejre min fødselsdag med min familie. Jeg HADER normalt at køre på motorvej, men det gik fint. Jeg skal åbenbart bare sidde bag rettet selv og ikke have nogen med i bilen. Jeg mødtes med en veninde, som jeg har kendt siden vores mødre gik i mødregruppe sammen. Hold nu op det er skønt med en som hende, hun kender mig, hun har været der alle årene, hun har set the good, the bad and the ugly. Ligemeget hvor længe der går mellem vi ses så kan vi altid finde ud af det. Samtalen starter der hvor den sluttede sidst. Vi ved hvad hinanden tænker og føler og det er rart med en man kender sådan. Min kæreste og jeg kender efterhånden også hinanden godt, men han har været der i 4 år, hun har været der i 23. Hun var der da min far døde, hun var der ved alle de gode ting og alle de dårlige. Det vil jeg være hende evigt taknemmelig for. Når men vi mødtes og gik ud og spiste og straks gik snakken. Hun fylder snart 23 og vi snakkede om at det der med alder ligesom flød lidt ud. Vi må begge ofte stoppe op og tænke når folk spørger om vores alder, hvor gammel er det lige jeg er ? Vi kom frem til at når man fyldte 15 var det stort ligeså med når man fyldte 18, men efter de 20 så var det ligesom lidt det samme. Det eneste nye der er sket efter jeg er fyldt 23 er at jeg har fået en indkaldelse til celleskrab. Ju-fucking-hu. Det er der intet glamourøst over. Vi blev enige om at den eneste forskel er at der er mere ro på vores liv nu. Jeg har været kærester med M i 4 år, er snart færdig som sygeplejerske og får (forhåbentligt) et rigtigt job, jeg har et lån i banken og pensionsopsparing. Ingen af os går i byen mere, kun ved særlige lejligheder og det er ikke med samme passion som før. Ikke at det er en dårlig ting, tværtimod, jeg er glad for at der er kommet mere ro på mit liv. Jeg havde en vild ungdom og ser ikke altid tilbage på den med stolthed, jeg fortryder intet, men vil på ingen måde tilbage til den gang. Jeg tror at jeg med sikkerhed kan sige jeg er mere rolig, sikker på mig selv og glad for mit liv end nogensinde før. Og det er jeg egentlig ret glad for. Jeg håber det varer ved, bare lidt endnu. Man har vel lov at håbe.

Fremtidstanker

Jeg har på det sidste tænkt lidt over hvad jeg vil med den her blog. Jeg startede egentlig engang fordi en veninde synes jeg burde. Hun synes jeg ville være god til at skrive om mode. Og bevares jeg har en vis forkærlighed for tøj, sko og alt der hører til i den verden, men jeg må nok indrømme at jeg aldrig bliver den nye Sillewho (ikke at der er en brug for en ny, hun gør det fandme godt!). Jeg har også efterhånden sorteret ud i de blogs jeg følger så det mere er dem, der skriver om deres liv – på godt og ondt – som jeg læser. Miriams blok, Lortemor, Sneglcille og Twinpeaks er nogle af de blogs jeg læser mest. De giver ligesom bare lidt mere virkelighed end alle modebloggerne gør. Bevares det er da dejligt at kigge på lækkert tøj, men jeg har så svært ved at finde en modeblogger med samme smag som mig. Jeg har det lidt stramt med at de den ene uge hader en ting, for så næste uge at elske den fordi alle andre elsker den (det indrømmer de selvfølgelig aldrig, men come on, vi ved det godt).

Når men jeg har tænkt meget og er kommet frem til at min blog nok mere bør handle om mig og alt det indebærer. Det vil måske virke uoverskueligt og der vil nok være en blanding af lidt af hvert. Men det er jo sådan jeg er, en blanding af lidt af hvert. Jeg vil prøve at være mere aktiv herinde, men lover ingenting, på den anden side så er der jo nok ikke nogen derude, så det er nok mere en naiv drøm fra min side, men jeg fortsætter, noget må det gøre godt for. En af de borgere jeg møder gennem mit arbejde sagde den anden dag at han skrev dagbog og altid havde gjort det, fordi så glemte han ikke alle de dårlige ting han oplevede. Det var nemlig dem der gjorde han satte pris på de små gode ting og det er egentlig en fin filosofi. Måske bloggen her er min dagbog, hvor jeg kan mindes de gode og dårlige ting og få lidt ud af det ? Hvem ved?

Jeg er ved at blive gammel…

Det gik op for mig den anden dag, at jeg er ved at blive gammel. Min dåbsattest siger måske godt nok, at jeg kun bliver 23 år her om 9 dage, men jeg føler og opfører mig til tider en del ældre. Her er nogle eksempler på at alderdommen har sneget sig ind på mig.

1. Min kæreste og jeg ser Livsfarlig fangst og diskuterer hvilken båd vi holder med og hvilken båd vi i hvert fald IKKE holder med. Cornelia Marie er pæn, men jeg holder med holdet på North Western.

2. Jeg orker ikke larm, jeg vil bare gerne have ro. Tager tit mig selv i at tænke, åh kan vi ikke bare få lidt ro? Hvad skal al den larm nu til for. Jeg skruer ned for lyden på tv’et, fordi det larmer og slukker det gerne helt, hvis ikke lige der er livsfarlig fangst forståes.

3. Har brugt min formiddag med Politiken i papirform (gisp! den findes stadig. Til jer unge derude, kan jeg fortælle at engang læste man nyheder andre steder end på nettet, og man måtte bevæge sit korpus ned til den lokale avispusher).

4. Jeg har lige brugt en time på at løse krydsordssiden i førnævnte avis. Med en kop kaffe som selskab.

5. Jeg er begyndt at kigge på huse til salg i området og renoverer dem i mit hoved og har lavet en liste over ting som er Need-to-have, Nice-to-have og ting som absolut ikke skal være i mit fremtidige hus. Fx de der har revet en dør ud mellem to rum og lavet en bred åbning, der buer i toppen. Undskyld men det orker jeg ikke at se på. Så kan væggene have grimme tapeter, jeg er ligeglad, jeg orker bare ikke buede åbninger.

6. Jeg var i Legoland den anden dag med min kæreste og en veninde. Jeg vidste det ville regne, så havde taget regntøj på og pakket en taske med: tørt tøj, huer og vanter, madpakker, vand, frugt, snotpapir, ekstra hårelastikker (det lort går altid i stykker på mystiske tidspunkter) og tæpper til hvis vi frøs. Alt sammen pakket i min Fjällräven taske med praktisk regnslag. Følte en vis samhørighed med de forældre, der heller ikke ville med i alle forlystelserne og derfor sad og vinkede, når dem vi kendte kom forbi.

7. Jeg sad den anden aften, da jeg var på arbejde og snakkede om mad, med en af mine borgere. Hun havde lige syltet agurker og asier og hun undrede sig over at unge mennesker ikke spiser den slags i dag. Hvortil jeg måtte indrømme, at det gjorde jeg altså. Asier, agurkesalat, tyttebærmarmelade – bring it on – jeg elsker det. Vi snakkede om retter såsom grønkålssuppe (min farmor lavede en mean grønkålssuppe), den perfekte brune sovs og hjerter i flødesovs. Jeg blev helt sulten og var lidt træt af at min madpakke bød på kedelige rugbrødsmadder.

8. Jeg har i år bestilt julekort i oktober måned og allerede købt den første julegave og fundet ud af hvad alle andre skal have. Jeg er så klar til jul i år, den kan bare komme an. Jeg skriver altid julekort, selvom min kæreste synes det er håbløst forældet. Jeg synes det er et tegn på at jeg tænker på mine nærmeste og at jeg har taget tiden til at skrive et julekort og gå på posthuset og sende det. Det er da hyggeligt.