Før sommerferie

Under sommerferien

Nu har jeg lavet en liste over hvad jeg skal have fundet før sommerferien. Så her kommer der en liste med det jeg skal kigge efter på ferien. Vi skal jo trods alt til to store shoppebyer. Og selvom at størstedelen af mit budget (især i Paris) vil gå til mad, så skal der jo nok shoppes lidt. Jeg er endnu ikke klar over hvilket luksuskøb jeg skal gøre mig i år, men jeg ved hvilke andre ting, jeg skal se efter. Jeg laver et luksuskøb hver år. Gerne efter mine hårde, lange arbejdssomre, hvor jeg også får tjent pengene til et luksuskøb. De to sidste gange har det været tasker. Jeg tror jeg vil kigge mig om efter et køb, der ikke er en taske. Måske et par sko, et lækkert tørklæde fra mcqueen, en fin skjorte fra equipment, eller noget helt fjerde ? Det må tiden vise. Men her er de ting jeg ved jeg skal have kigget efter.

Basic t-shirts i hvid, sort, grå. Gerne i bomuld. Jeg gider ikke kaste så mange penge efter en t-shirt som Alexander Wang gerne vil have, men jeg har brug for en god basic t-shirt. Så når jeg finder den, køber jeg lageret. Eller måske ikke hele lageret, men en ordentlig stak i hvert fald.

Jeg har brug for nogle nye sneakers. Og efter et besøg i Nike forretningen i Paris sidste forår, må jeg tilbage. Jeg vil ikke bestemme mig inden, for når jeg kommer derind, så snakker alle skoene til mig og jeg finder på magisk vis, dem jeg bare have med hjem.

Det sidste jeg kan finde på lige nu er en læderjakke. Jeg er så kræsen når det kommer til læderjakker. De skal have den rigtige sorte farve, det rigtige snit, de rigtige detaljer osv. Og vigtigst af alt, så skal den kunne lukkes. De få fine jeg har fundet, har ikke kunnet lukkes pga. mine bryster. Møgirriterende. Hvornår lærer designere at det ikke er alle der ligner små drenge? Tsk tsk. Håber at finde den rette, måske i topshop i London ?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Før sommerferie