Status pt.

Jeg var på Sjælland i sidste uge et par dage, for at fejre min fødselsdag med min familie. Jeg HADER normalt at køre på motorvej, men det gik fint. Jeg skal åbenbart bare sidde bag rettet selv og ikke have nogen med i bilen. Jeg mødtes med en veninde, som jeg har kendt siden vores mødre gik i mødregruppe sammen. Hold nu op det er skønt med en som hende, hun kender mig, hun har været der alle årene, hun har set the good, the bad and the ugly. Ligemeget hvor længe der går mellem vi ses så kan vi altid finde ud af det. Samtalen starter der hvor den sluttede sidst. Vi ved hvad hinanden tænker og føler og det er rart med en man kender sådan. Min kæreste og jeg kender efterhånden også hinanden godt, men han har været der i 4 år, hun har været der i 23. Hun var der da min far døde, hun var der ved alle de gode ting og alle de dårlige. Det vil jeg være hende evigt taknemmelig for. Når men vi mødtes og gik ud og spiste og straks gik snakken. Hun fylder snart 23 og vi snakkede om at det der med alder ligesom flød lidt ud. Vi må begge ofte stoppe op og tænke når folk spørger om vores alder, hvor gammel er det lige jeg er ? Vi kom frem til at når man fyldte 15 var det stort ligeså med når man fyldte 18, men efter de 20 så var det ligesom lidt det samme. Det eneste nye der er sket efter jeg er fyldt 23 er at jeg har fået en indkaldelse til celleskrab. Ju-fucking-hu. Det er der intet glamourøst over. Vi blev enige om at den eneste forskel er at der er mere ro på vores liv nu. Jeg har været kærester med M i 4 år, er snart færdig som sygeplejerske og får (forhåbentligt) et rigtigt job, jeg har et lån i banken og pensionsopsparing. Ingen af os går i byen mere, kun ved særlige lejligheder og det er ikke med samme passion som før. Ikke at det er en dårlig ting, tværtimod, jeg er glad for at der er kommet mere ro på mit liv. Jeg havde en vild ungdom og ser ikke altid tilbage på den med stolthed, jeg fortryder intet, men vil på ingen måde tilbage til den gang. Jeg tror at jeg med sikkerhed kan sige jeg er mere rolig, sikker på mig selv og glad for mit liv end nogensinde før. Og det er jeg egentlig ret glad for. Jeg håber det varer ved, bare lidt endnu. Man har vel lov at håbe.