My dream home

Lige nu drømmer jeg om at købe et lækkert hus/en lækker lejlighed og så bare kunne indrette som jeg vil. Der er nogle begrænsninger når man bor til leje som vi gør og jeg gider heller ikke bruge for mange penge på det, når vi ikke skal bo her hele livet. Men derfor må man jo godt drømme lidt. Jeg drømmer om lange, hvide, flotte gardiner, flotte små franske altaner, lækkert trægulv (som jeg for alt i verden ikke vil male hvidt! Folk der gør det, ryger op af væggen, når revolutionen kommer). Jeg drømmer om blomster overalt, lækre lyse køkkener, med store brede skuffer, uden greb og lækre store vinduer overalt. Den sorte væg, synes jeg virkelig også er fed, men det kræver mod og en helvedes masse lys (fra førnævnte kææææmpe vinduer).

Men jeg har lagt en plan, jeg køber kun ting til lejligheden, som jeg kan se vi kan bruge i et hjem i fremtiden. Og når ja så håber jeg lige at jeg enten bliver mega rig så jeg kan have blomster overalt, eller at jeg får en lækker have og kan plante dem selv.

Inspiration

Lazy morning

IMG_0334 IMG_0335 IMG_0331 IMG_0337

Jeg var til eksamen i går og bestod modul 11 med bravur. Jeg er så glad for at have et par fridage, men samtidig savner jeg at komme ud til alle de dejlige damer på mit praktiksted. Mage til dygtige, søde, åbne piger, skal man lede længe efter. Men på den anden side så kunne jeg sove længe i dag (ja eller min krop synes at 6:20 var længe nok), hygge med min kæreste hele morgenen da han altid møder sent torsdag, spise morgenmad i roligt tempo, imens jeg fik læst lidt i de nye numre af Costume og Elle. Og ikke mindst så kan jeg gå med neglelak, parfume, smykker og pænt tøj igen. Eller i hvert fald indtil jeg skal på arbejde på mandag. Men hey det er hele 4 dage, hvor jeg kan nyde at jeg ikke skal gå i den samme grimme uniform hver dag. Højtalede morjeans og en grim grønlig ternet skjorte bliver bare aldrig mig. Jeg havde glædet mig til at kunne gå i mit eget tøj igen, men havde glemt hvor lang tid det kan tage at klæde sig på, når man ikke bare skal hoppe i den samme uniform, hver morgen. NU skal jeg jo pludselig tænke mig om og jeg skal bestemme mig for hvordan jeg skal se ud. Det er lidt hårdt. Men hvem ved måske jeg endda flotter mig lidt i dag og smider lidt mascara på. (Living on the edge, jeg ved det, det er voldsomme ting der sker).
Jeg bagte den lækreste jorbærtærte som afskedskage til mit praktiksted og de var vilde med den. Jeg havde helt glemt hvor godt den smager, så den bliver nok også smidt på bordet på lørdag når svigerfamilien kommer forbi til påskemiddag. Den er nem at lave, ser godt ud og smager mindst lige så godt. Og så er den en del billigere end de der små kedelige man kan købe hos bageren. Seriøst 70-80-90 kr for en kage ? Glem det så bager jeg den sku selv!

Summer in Paris

Vi skal som sagt til London og Paris på sommerferie og vi har for længe siden bestilt flybilletter, men vi bookede ikke hotel med det samme. Det kan vi jo altid gøre hen ad vejen. Men i går fandt min kæreste et ualmindeligt godt tilbud på et hotel i Paris. Jeg har lovet ham at nu når vi skal på storbyferie og ikke charterferie, så skal vi bo på nogle lækre hoteller. Så han fandt et 4-stjernet hotel med gratis morgenmad (endnu et af min kærestes krav til hoteller, så er han ligeglad, hvad der ellers er på hotellet. Bare han ikke skal gå for langt efter morgenmad). Når men det stod oprindeligt til ca. 11.000 for os begge 3 nætter, men hotels.com kører jo med nogen special tilbud i ny og næ. Hvilket vil sige vi har givet lige knap 4500 for os begge for 3 nætter med morgenmad. Hvis jeg selv skal sige det er det et ret godt tilbud. Og hold kæft hvor jeg glæder mig til at sove i de lækre senge, tøffer rundt i deres logo-sutsko og badekåbe og drikke cappucino fra den Starbucks, der ligger i nærheden ( ja, mit krav er så at der skal være en Starbucks i nærheden af hotellet). Men nu skal vi finde et hotel i London og bestille togbilletten til toget mellem London og Paris og så er vi klar. øh når nej, jeg skal lige have et nyt pas (hvilket inkluderer nyt forfærdeligt pasfoto af mig. yaaaaay. Not!) Og så skal tasken pakkes og vi skal afsted. Eller vi skal lige vente til august, men tiden skal nok gå stærkt. Skærmbillede 2014-04-02 kl. 17.01.33 Hotellets front.Skærmbillede 2014-04-02 kl. 17.11.32 Afstanden fra hotellet til nærmeste StarbucksSkærmbillede 2014-04-02 kl. 17.12.55 IMG_0326