Jeg er ved at blive gammel…

Det gik op for mig den anden dag, at jeg er ved at blive gammel. Min dåbsattest siger måske godt nok, at jeg kun bliver 23 år her om 9 dage, men jeg føler og opfører mig til tider en del ældre. Her er nogle eksempler på at alderdommen har sneget sig ind på mig.

1. Min kæreste og jeg ser Livsfarlig fangst og diskuterer hvilken båd vi holder med og hvilken båd vi i hvert fald IKKE holder med. Cornelia Marie er pæn, men jeg holder med holdet på North Western.

2. Jeg orker ikke larm, jeg vil bare gerne have ro. Tager tit mig selv i at tænke, åh kan vi ikke bare få lidt ro? Hvad skal al den larm nu til for. Jeg skruer ned for lyden på tv’et, fordi det larmer og slukker det gerne helt, hvis ikke lige der er livsfarlig fangst forståes.

3. Har brugt min formiddag med Politiken i papirform (gisp! den findes stadig. Til jer unge derude, kan jeg fortælle at engang læste man nyheder andre steder end på nettet, og man måtte bevæge sit korpus ned til den lokale avispusher).

4. Jeg har lige brugt en time på at løse krydsordssiden i førnævnte avis. Med en kop kaffe som selskab.

5. Jeg er begyndt at kigge på huse til salg i området og renoverer dem i mit hoved og har lavet en liste over ting som er Need-to-have, Nice-to-have og ting som absolut ikke skal være i mit fremtidige hus. Fx de der har revet en dør ud mellem to rum og lavet en bred åbning, der buer i toppen. Undskyld men det orker jeg ikke at se på. Så kan væggene have grimme tapeter, jeg er ligeglad, jeg orker bare ikke buede åbninger.

6. Jeg var i Legoland den anden dag med min kæreste og en veninde. Jeg vidste det ville regne, så havde taget regntøj på og pakket en taske med: tørt tøj, huer og vanter, madpakker, vand, frugt, snotpapir, ekstra hårelastikker (det lort går altid i stykker på mystiske tidspunkter) og tæpper til hvis vi frøs. Alt sammen pakket i min Fjällräven taske med praktisk regnslag. Følte en vis samhørighed med de forældre, der heller ikke ville med i alle forlystelserne og derfor sad og vinkede, når dem vi kendte kom forbi.

7. Jeg sad den anden aften, da jeg var på arbejde og snakkede om mad, med en af mine borgere. Hun havde lige syltet agurker og asier og hun undrede sig over at unge mennesker ikke spiser den slags i dag. Hvortil jeg måtte indrømme, at det gjorde jeg altså. Asier, agurkesalat, tyttebærmarmelade – bring it on – jeg elsker det. Vi snakkede om retter såsom grønkålssuppe (min farmor lavede en mean grønkålssuppe), den perfekte brune sovs og hjerter i flødesovs. Jeg blev helt sulten og var lidt træt af at min madpakke bød på kedelige rugbrødsmadder.

8. Jeg har i år bestilt julekort i oktober måned og allerede købt den første julegave og fundet ud af hvad alle andre skal have. Jeg er så klar til jul i år, den kan bare komme an. Jeg skriver altid julekort, selvom min kæreste synes det er håbløst forældet. Jeg synes det er et tegn på at jeg tænker på mine nærmeste og at jeg har taget tiden til at skrive et julekort og gå på posthuset og sende det. Det er da hyggeligt.

Julen i år

Jeg arbejder som bekendt på en bachelor, så meget juleferie står den nok ikke på i år. Og hvis jeg har lidt fritid, stjæler arbejdet den nok, men altså helt ærligt, hvorfor ikke arbejde på helligdagene og få dobbeltløn for det samme arbejde? Dumt at lade være. Jeg går normalt ikke så meget op i julen og jeg har intet imod og skulle arbejde i julen, jeg har bare lige lidt traditioner, der skal presses ind. Her kommer en list over mine traditioner, som ikke kan underværes. På nogen måde. Det skal passes, ellers bliver det ikke jul.

1. Film og tv der SKAL ses inden det kan blive jul: Selvfølgelig Disneys juleshow, ingen jul uden det, min yndlings er Lady og Vagabonden. Så klassisk og romantisk. Derudover ser jeg altid Alene hjemme, genial film der skal ses. Love actually græder jeg til hvert år, så sød, sjov og dejlig film. Pippis jul havde jeg på VHS og jeg så den så mange gange, som barn, at den til sidst ikke kunne mere. Den er hyggelig og rummer alt det en jul skal. Min mor og jeg har en tradition med at se A christmas romance. Sød, lige-ud-af-landevejen-film. Her er ingen slinger i valsen og man kan gætte sig til det meste der sker, men den er nu alligevel rigtig god.

2. Mad der SKAL spises. Min svigermor laver altid maden juleaften og jeg kan godt glemme alt om at få lov til at hjælpe. Hun laver and og flæskesteg, almindelige kartofler, brune kartofler, rødkål, franske kartofler, sovs (og det er sovs, den der hænger ved kartoflerne og som nærmest kan skæres i skiver). Hun laver også ris a la mande, som jeg hader, men pligtskyldigt spiser en skefuld af. Derudover skal jeg have bagt småkager og lavet konfekt, da vi var børn satte min mor en hel weekend af til projektet og så lavede vi ikke andet den weekend. Det er noget af det jeg husker bedst fra min barndom og som jeg klart vil bringe videre til mine børn en gang. Jeg skal spise et par kilo mandariner/klementiner og drikke en masse lækker the.

3. Derudover skal jeg i kirke juleaften, jeg er ikke kristen, men juleaften er nu så hyggelig. Min kærestes bedstefar er tidligere præst og når vi har spist og inden vi skal om træet læser han juleevangeliet. Han har bogen med hvert år, men lur mig om ikke han kan det udenad 🙂 Det er en smuk tradition, fordi vi alle samles og lige slapper af mellem mad- og gaveræs. Sidst men ikke mindst skal jeg putte mig i min kærestes arme og kysse med ham og bare hygge igennem

4. Og når ja, så skulle jeg gerne have lavet min bachelor helt færdig, den skal jo trods alt afleveres den. 5. januar.

Og så kan det ellers blive jul. Jeg glæder mig faktisk lidt i år. Dog ikke lige så meget som min lokale fakta. Jeg lukker øjnene hver gang jeg støder på deres julehalløj, det er liiiige lidt tidligt.

Efterårsdrømmerier

Den anden dag drømte jeg mig væk til Paris gader, hvor jeg ville gå og slentre, kigge på mennesker og spise god mad. I dag, hvor regnen og vinden har rusket og det har været koldt, har jeg drømt mig væk til England. Ikke London og alle de andre storbyer, men ud på landet hvor der er flotte skove, marker og hvor alt er i tusind farver. Der hvor der er ro og der hvor jeg kunne sidde i mit lille landhus og nyde efteråret og hvis vejret tillod det måske ride en tur i det smukke landsskab, med en hund ved siden (ja jeg har hund, hus og det hele i mine dagdrømme). Hold kæft hvor ville jeg bare gerne bruge min tid der. Men hvem ved, om et par måneder når jeg har fået min nål, så kan jeg jo tage derover og arbejde? Hvorfor ikke? Måske skal jeg lige overtale min kæreste, men så længe han kan se noget Premier League og få en pint på den lokale pub, så tror jeg han er fint tilfreds.
Nu nøjes jeg med at høre en masse Adele, drikke te og pakke mig ind i varmt tøj og gå en tur i den danske natur, den kan nu også noget. mappe uden navn

Min skønhed.

I forbindelse med at jeg skulle lave en ønskeliste til min fødselsdag, gik det op for mig at jeg har fået dyre vaner, når det kommer til min makeup og hudpleje. Jeg har før brugt en del forskellige produkter, men har altid opgivet fordi min hud og cremer ikke harmonere særligt godt sammen. Jeg tager et tyyyyyyndt lag på og venter i 5-10 min inden jeg laver noget, så den kan trække ind, men det sker ikke. Det føles som en maske og jeg sveder ekstremt ved den mindste anstrengelse. Jeg havde lidt opgivet og tænkt at der findes mange der aldrig har gjort noget ud af hudpleje og stadig overlever. Så det kunne jeg vel også. En af de ældre damer jeg passer på plejehjemmet, bruger en billig creme fra loreal og har gjort det altid, hun har fantastisk hud, så overvejede også denne strategi. Men, men, men så skulle vi lige et smut i Chanel i London (man kan vel altid købe en neglelak eller mascara og få den pæne pose på den måde. Smart, I know). Når men ekspedienten derinde, fik mig overtalt til at prøve deres hudplejeserie og jeg er solgt. Min hud er pænere, mere ensartet, blød, lækker og det tager ingen tid. Morgen og aften bruger jeg deres rensemælk og herefter deres hydra beauty gel creme. Så lækker en konsistens og drøj i brug. Hvilket er godt når den koster omkring de 500 for 50 ml. Jeg skifter aldrig tilbage til andet, det er det bedste jeg ved.
Jeg bruger faktisk kun makeup fra Chanel. Det gik op for mig den anden dag, jeg gjorde rent i min makeup. Mine neglelakker har skiftet fra billige, mærkelige farver fra Matas til lækre, klassiske farver fra Chanel. Min mascara fra Chanel er eminent. Den passer lige til mig og giver mig lækre, lange, fyldige vipper. Jeg havde aldrig troet jeg skulle bruge en flydende eyeliner, men den samme søde ekspedient, som viste mig hudplejen, lærte mig på 5 min at bruge den. Jeg elsker den, nem at lægge, nem at fjerne. Pudderen fra Chanel er god til at dække let uden at man ligner en der er malet. Jeg fik den ene parfume af min kæreste sidste år på vej hjem fra ferie og den anden købte jeg i Paris i sommers. De er dejlige, lette og dufter perfekt. Vippebukkeren håber jeg snart at jeg kan købe, da min gamle er gået i stykker. Jeg har fødselsdag snart, måske den lander på gavebordet der.

Skærmbillede 2014-10-11 kl. 19.24.18

Dagdrømmerier

I dag drømmer jeg mig væk til Paris og byens dejlige gader med alle fortovscaferne, hvor vi for ikke så længe siden sad og nød en lækker creme brule og champagne. Jeg elsker den by og stemningen der er. Jeg elsker skønheden i det skjulte og så kan jeg bruge uanede mængder af tid på at sidde på en cafe og kigge på mennesker. Det er som om at franskmænd bare lige er lidt pænere end alle os andre. På den der je ne sais quoi måde. Åh gud hvor jeg dog håber, at jeg bliver parisienne i mit næste liv.

Nu vil jeg sætte mig ud på min altan med en god bog og en kop kaffe og drømme mig væk til Paris og prøve at glemme at jeg sidder i knap så glamourøse Skive.

IMG_0598 IMG_0599 IMG_0600 IMG_0618