My dream home

Lige nu drømmer jeg om at købe et lækkert hus/en lækker lejlighed og så bare kunne indrette som jeg vil. Der er nogle begrænsninger når man bor til leje som vi gør og jeg gider heller ikke bruge for mange penge på det, når vi ikke skal bo her hele livet. Men derfor må man jo godt drømme lidt. Jeg drømmer om lange, hvide, flotte gardiner, flotte små franske altaner, lækkert trægulv (som jeg for alt i verden ikke vil male hvidt! Folk der gør det, ryger op af væggen, når revolutionen kommer). Jeg drømmer om blomster overalt, lækre lyse køkkener, med store brede skuffer, uden greb og lækre store vinduer overalt. Den sorte væg, synes jeg virkelig også er fed, men det kræver mod og en helvedes masse lys (fra førnævnte kææææmpe vinduer).

Men jeg har lagt en plan, jeg køber kun ting til lejligheden, som jeg kan se vi kan bruge i et hjem i fremtiden. Og når ja så håber jeg lige at jeg enten bliver mega rig så jeg kan have blomster overalt, eller at jeg får en lækker have og kan plante dem selv.

Inspiration

Forårsfest

20140325-164556.jpg

Jeg har netop købt denne kjole fra Ganni, sat 50 % ned på ASOS og den var kun tilbage i min str. det er jo skæbnen, altså så kan man jo ikke lade være med at købe den. Men vi er inviteret til konfirmation her til foråret, så jeg havde også en god undskyldning for at købe den. Jeg tror det bliver mine sorte wedges jeg tager på til. De ligner meget dem på billedet, men er ikke helt lige som dem. Blazeren har jeg og naglelakken og mascaren har jeg. Tasken har jeg også og den er så perfekt til sådanne ting, hvor man bare lige skal have det mest nødvendige med. Jeg tror det bliver en løs opsætning af mit hår og så den klassiske (og eneste) makeup jeg kan. Mascara, lidt brun øjenskygge, lidt eyeliner og så er det vist det. Mere rækker mine evner ikke til. De sædvanlige smykker bliver nok også støvet af og fundet frem. Min halskæde med hjertet og firkløveren jeg har fået af min kæreste og den ring han flottede sig med til min fødselsdag. Og så bliver det nok min line og jo ørering. Enkelt og elegant. Nogle vil måske sige kedeligt, det synes jeg nu ikke. Hvis man finder noget der fungerer hvorfor så ændrer det ?

Everyday Dream

Everyday Dream

Drømmer mig langt væk og ønsker at jeg kunne iføre mig dette outfit. Hver dag. Igen og igen. Ren perfektion. Måske med min grå Bruuns Bazaar frakke mens det stadig er koldt. Håber foråret snart kommer igen, jeg gider ikke al det her mørke mere. Drømmer mig væk til en lækker tropeø, istedet for kolde, våde, kedelige Danmark.

Nyt til lejligheden

Jeg har brugt de sidste par uger på eksamen og i tirsdags endte det så med et 12-tal. Jeg er ganske godt tilfreds og tænkte derfor at der måtte være plads til en lille smule selvforkælelse. Så jeg smuttede i Rumfang og købte lidt til mig selv.

20140201-152313.jpg

Jeg endte med at købe to ting. To ting jeg har kigget på længe og nu skulle det så være.
Den første ting jeg købte var et fad fra Hay. Jeg manglede noget at stille mine parfumer og cremer på, så de var nemme at flytte og så de stod lidt pænere.

20140201-152553.jpg
Synes selv at det er bedre end før hvor de stod lidt over alt og derfor blev der heller ikke støvet af så tit. Jeg orker det ikke når der skal flyttes for meget.

Den anden ting jeg købte har jeg set hos en veninde og rundt over alt i blade, på blogs osv. Jeg er muligvis lidt bagud, men sådan er det. Jeg er ikke den store impulsshopper, men tænker lidt mere over tingene.

20140201-165219.jpg

Payday

Gid det snart var lønningsdag. For alle andre med et normalt job er det lønningsdag om få dage, men ikke for mig. Næ nej. Af en eller anden grund, vi fik forklaret som værende god for os, for vi afløsere løn midt i måneden. Hvilket ikke er godt. Det er de færreste regninger der kommer midt i måneden. Men vi får altså løn midt i måneden, det kan være alt fra den 12. – 20. Det kommer an på hvornår lønfirmaet har vores løn klar. Jeg kan altså ikke engang regne med en bestemt dag, hvor jeg får løn. Det er træls, men man lærer at leve med det.

Når men glem mit sure opstød. Her er den egentlige grund til at jeg glæder mig til der triller lidt mønter ind på kontoen. Jeg mangler nogle nye sko til arbejde. Jeg sværger til Nike Free i en eller anden form og denne gang tror jeg det skal være nogle lidt høje nogle. Mine nuværende arbejdssko er slidte. Sålen er ved at gå i stykker. Og komforten er ikke hvad den har været. Men de har holdt siden min første praktikperiode i foråret ’12. De har gjort deres. Nu må de være klar til en udskiftning. De kommer på pension. Det er ikke fordi de er helt i stykker. De er bare ikke gode nok til en 12-timers vagt længere. De kan stadig bruges til et hurtigt smut i Fakta eller på vej til træning. Men jeg tror jeg har fundet skoen. Nemlig dem her:

NI111A069-851@1.2