Det der øjeblik #2

New hair – do care

Jeg har endelig fået taget mig sammen og ringet til en frisør. Tror også det er ved at være et år siden nu. Efter jeg er flyttet til Skive, så har jeg prøvet flere forskellige frisører i byen, men har aldrig rigtig været tilfreds før jeg satte mine fødder hos Salon TT i dag. Altså Skive har så mange frisører at jeg tror det er lige før der er en til hver indbygger i byen. De ligger tæt her i byen. Bare i den lille gade Salon TT ligger i, er der 5 forskellige frisører. Fatter ikke det kan løbe rundt. Når men efter jeg har indset at det ikke er en holdbar løsning at blive klippet hos min gamle frisør på Sjælland, så måtte jeg jo finde en herovre. Jeg har prøvet et par stykker. En klippede mit hår skævt og en kostede en halv bondegård. De andre var bare ikke lige mig. Altså klipningen var fin, men når jeg er hos frisøren forventer jeg mere. Jeg forventer en frisør der ikke snakker for meget, men heller ikke for lidt. Og så gider jeg ikke en der selv har alt for vanvittigt hår, det gør mig altid nervøs og jeg vil gerne være tryg når jeg sætter mig i stolen. Da jeg trådte ind af døren kom frisøren hen og tog imod mig og hun kunne mit navn (bevares hun har jo nok lige læst det i hendes aftalebog, men stadig.). Jeg fik en hårvask først og de bruger de lækre produkter fra Morrocan oil. Jeg har altid troet at det var hokus pokus, men wow de er gode. Tror jeg må ud og investere i deres shampoo, balsam, kur og olie. Jeg kommer i hvert fald tilbage til de søde piger hos Salon TT, måske mere end en gang om året. Mon ikke også det hjælper på mine slidte spidser ? Og der er altså ikke noget der gør mere for ens selvtillid end et besøg hos frisøren. Jeg er solgt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der øjeblik #2