Julegaver

Jeg har fejret jul to gange i år. En gang med min familie og selve juleaften blev brugt med min svigerfamilie. Begge aftener var super hyggelige og jeg kan nu trille rundt efter al den lækre mad.

Den nok bedste gave fik jeg fra min kæreste. Jeg fik frakken. Altså den frakke fra bruuns bazaar som jeg har sukket over siden jeg så den i deres show. Perfektion. Intet mindre. Nu kan de fremtidige vintre bare komme an. Jeg er klar. Jeg er imponeret over at min kæreste, har købt så dyr en frakke til mig, men det viser bare endnu engang at han er verdens bedste kæreste.

Min mor er gået amok i år og har forkælet mig med en lækker kaffemaskine fra Nescafé OG to rødvinsglas af dem jeg samler på (ja så gammel og voksen er jeg nemlig, jeg samler på glas). Jeg glæder mig til at kunne lave en lækker cappuccino hver morgen og jeg glæder mig til at min SU ikke skal gå til 7/11 og deres cappuccinoer mere.

Min moster og onkel har givet mig to termokopper fra Royal Copenhagens mussel mega stel. Jeg er så vild med dem. De er taget i brug og de er åh så fine. Nu kan de pynte på mit morgenbord sammen med mine æggebægere jeg fik af mine veninder til min fødselsdag.

Min bedstefar lavede den klassiske bedstefargave og gav penge. Han er af den overbevisning at det kan vi børnebørn bedre selv administrere. Det har han nok ret i og så slipper han får at skulle ud og købe gaver til os alle.

Mine svigerforældre gav mig et gavekort til Boutique Fleurance her i byen, som er et sted hvor de laver de lækreste ansigts- og kropsbehandlinger. Det er efterhånden blevet en tradition og så endda en lækker en af slagsen. Jeg glæder mig allerede til jeg skal have indløst gavekortet. Nu kommer problemet jo så bare, hvilken behandling skal man vælge?

Min svigerinde gav mig et gavekort til min yndlingstøjbutik her i byen, Hollys dollroom. De har en masse lækkert tøj fra mærker som Acne, Moss Copenhagen, by Malene Birger osv. Så nu glæder jeg mig til deres januarudsalg, hvor jeg forhåbentligt kan få brugt mit gavekort. Men igen hvad skal man så vælge? Der er så mange lækre ting at det kan blive svært.

Mine sviger-bedsteforældre gav mig to rødvinsglas. Så nu er jeg oppe på 8 glas, ikke så langt fra mit mål på 12 glas. Nu skal jeg bare lige finde en anledning til at invitere gæster på rødvin, så jeg kan nyde hvor smukke mine glas er.

Alt i alt en rigtig god jul. Nu står de næste par dage på arbejde og så et par fridage efterfulgt af lidt mere arbejde. Jeg glæder mig til at komme på arbejde og se hvad alle mine beboer (ja de er jo ikke mine teknisk set, men lidt er de mine. De er i hvert fald skønne) har fået i gave af deres familier og så glæder jeg mig til at skulle hygge og se film og drikke kaffe med dem.
20131225-084907.jpg

20131225-084920.jpg

Jul. Og hvad så?

Nu er det snart jul surprise og jeg gider det egentlig ikke. Ja jeg sagde det jeg gider ikke jul. Jul siger mig ingenting. Njet, nada, non, niks, nul. Bevares jeg elsker at lave mad og bage til andre, men det gør jeg altså hele året rundt. Jeg holder udelukkende jul for min families skyld. Jeg hader nisser ( jeg har en teori om at det er pga en overdosis via min mors over-the-top pynten op hvert år). Jeg har nu heller ikke noget imod at skulle se familien, men hvorfor skal vi presse alle aftaler ind i en måned? Og så få stress og dårlig samvittighed, når vi ikke kan nå det hele og ikke når at holde fri og nyde tiden med hinanden.

Når men nu skal der jo holdes jul og så skal man jo have noget pænt tøj på, selvom jeg egentlig er ret sikker på at joggingbukser og en tshirt ville være mere behageligt, taget i betragtning af al den mad vi skal igennem. MEN her er mit bud på hvordan juleaften kan se ud, så den både er behagelig og lækker at se på. Stiletteren fra Saint Laurent er så smukke, bliver en smule forelsket hver gang jeg ser dem. Toppen faldt jeg over på polyvore og den er fantastisk. Overvejer at bestille den hjem. Jeg vil tilsætte nogle af de smykker jeg har i forvejen, fx min ring jeg fik i fødselsdagsgave for nyligt. Og så min lille balenciaga taske. Mit hår vil jeg nok sætte løst op, så noget af det stadig er nede. Meget casual, men stadig lækkert. Make-up må blive en masse mascara og lidt eyeliner ( som det plejer, andet rækker mine evner ikke til).

image

Hvad med jer derude? Elsker i julen, er i ligeglade ligesom mig eller hader i den ?
 

Survive the winter

image image image

Denne vinter nægter jeg, at gå ned med tørre hænder og læber. Jeg nægter at blive overrasket af snotnæse ( ja det er ikke så sexet, men det sker altså). Derfor har jeg udvalgt min lille mulberry taske til at skulle indeholde mit redningskit. Og det består så af en pakke lommetørklæder, så jeg kan klare en løbende næse og andre ting og sager ( med en mor der er dagplejemor og et job i hjemmeplejen er jeg miljøskadet, lommetørklæder kan altid bruges). Derudover er der en læbepomade fra minirisk. Jeg er ikke vild med at skulle putte noget i nærheden af min mund, der indeholder alt for meget skidt. Den er god, billig og nem at have med i tasken. Den sidste er et nyt køb fra tidligere idag. Det er den klassiske håndcreme fra vaseline. Var i Matas og de havde den på tilbud. Til en flad 10’er. Hvabehar ! Det kan man da lige klare på ens SU. Mine hænder er allerede glade for denne investering. Via mit arbejde i hjemmeplejen og igennem min uddannelse som sygeplejerske, spritter jeg hænder ofte og tro mig, det har dine hænder ikke godt af. De bliver tørre og kedelige. Men denne vinter går jeg til modangreb og smører hænder hele tiden. Derudover har jeg investeret i et par lækre vanter, en god hue og et godt tørklæde. Så vinteren kan bare komme an, jeg er klar. Er der noget jeg mangler? Noget jeg bare have i mit redningskit, så byd ind og smid en kommentar.