Giv blod

I dag så jeg i min IG-feed at en skrev at hun ønskede at være lige så modig, som hendes veninde der fik tappet blod. Modig? Der fik jeg kaffen galt i halsen. Det handler ikke om mod, det handler om at hjælpe andre, så de kan redde deres liv. For det redder liv. Via min uddannelse har jeg flere gange set at det faktisk redder liv. Jeg har snakket med cancerpatienter, der har haft brug for blodtransfusioner, jeg har selv løbet (og her mener jeg spurtet Usain Bolt-style) efter blod, da jeg var i praktik på skadestuen, fordi en patient havde brug for blodet.

Jeg blev selv donor som 17-årig og har ikke fortrudt det en eneste gang. Jo det er da aldrig rart at blive stukket, men jeg plejer at tænke på at den lille smerte jeg mærker, kan gøre at et andet menneske slipper for stor smerte, og så er det ligesom lige pludselig helt ok. Jeg er også en smule træt i dagene efter, men hvis man sørger for at spise og drikke rigtigt, så går det også. Altså cykelrytterne kan få tappet blod og stadig kører hårde cykelløb, så klarer jeg nok også lige min hverdag.

Så riv en halv time ud af kalenderen et par gange om året og kom afsted! Giv blod. Der findes ingen dårlige undskyldninger, og hey! Du får juice og chokolade bagefter, det er da også værd at tage med i ens overvejelser.

Du kan melde dig ind her. Og nu du er dernede, så kan du jo passende kigge på mulighederne for at blive stamcelle-, knoglemarv- og organdonor. Det hele hjælper, hvis ikke du hjælper andre direkte, hjælper du i hvert fald dine pårørende, ved at blive organdonor.