Dag 3 ud af 92

Så er vi for alvor gået i gang med bacheloren. Hvordan kom vi lige herhen? Det føltes som igår at jeg stod på sygeplejeskolen, med min skoletaske og følte mig som alt andet end en sygeplejerske. 3 år er gået og den 23. januar er jeg officielt færdig som sygeplejerske. Det har været et forløb fyldt med opture og nedture. Tider hvor jeg har tænkt : “det her er lige mig! Jeg elsker det!” og tider hvor jeg har tænkt : “jeg bliver aldrig en god sygeplejerske. Hvad fanden tænker jeg på!” Dog har der været flest opture og jeg er sikker på at det her er det rigtige for mig. Jeg har grædt, svedt og kæmpet mig igennem studiet, men jeg har også grinet og leget mig igennem studiet. Jeg har lært en masse, ikke kun om faget, men mindst lige så meget om mig selv. En af de første dage på studiet sagde en af vores undervisere at vi ville være nogle helt andre mennesker, når vi stod med nålen i hånden om 3,5 år. Sygepleje handler nemlig mindst ligeså meget om dig selv. Du skal lære en masse teori og så skal du udføre sygeplejen ved hjælp af din intuition, dine erfaringer og din personlighed. Der er ligeså mange måder at være sygeplejerske på, som der er sygeplejersker. Alle gør det på deres egen måde, om de vil det eller ej.

Nu har vi så 92 dage til at få skrevet 33,3 sider og forhåbentligvis kommer vi ud på den anden side med en opgave, der viser bare en brøkdel af alt det vi kan. Lige nu er vi igang med at samle informationer ind og finde vores videnskabsteoretiske ståsted og er der noget jeg ikke kan fordrage er det videnskabsteori, men det er bare en hurdle jeg skal over og så ser jeg aldrig skyggen af det bras igen (forhåbentligt!). Vi skal til første vejledning imorgen og det er jeg spændt og nervøs omkring. Vi skal have en ny vejleder. Vi har aldrig haft hende til undervisning, men kun skrevet mails med hende. Så det kan gå begge veje, men vi håber det går godt.