Julen i år

Jeg er ved at blive gammel…

Det gik op for mig den anden dag, at jeg er ved at blive gammel. Min dåbsattest siger måske godt nok, at jeg kun bliver 23 år her om 9 dage, men jeg føler og opfører mig til tider en del ældre. Her er nogle eksempler på at alderdommen har sneget sig ind på mig.

1. Min kæreste og jeg ser Livsfarlig fangst og diskuterer hvilken båd vi holder med og hvilken båd vi i hvert fald IKKE holder med. Cornelia Marie er pæn, men jeg holder med holdet på North Western.

2. Jeg orker ikke larm, jeg vil bare gerne have ro. Tager tit mig selv i at tænke, åh kan vi ikke bare få lidt ro? Hvad skal al den larm nu til for. Jeg skruer ned for lyden på tv’et, fordi det larmer og slukker det gerne helt, hvis ikke lige der er livsfarlig fangst forståes.

3. Har brugt min formiddag med Politiken i papirform (gisp! den findes stadig. Til jer unge derude, kan jeg fortælle at engang læste man nyheder andre steder end på nettet, og man måtte bevæge sit korpus ned til den lokale avispusher).

4. Jeg har lige brugt en time på at løse krydsordssiden i førnævnte avis. Med en kop kaffe som selskab.

5. Jeg er begyndt at kigge på huse til salg i området og renoverer dem i mit hoved og har lavet en liste over ting som er Need-to-have, Nice-to-have og ting som absolut ikke skal være i mit fremtidige hus. Fx de der har revet en dør ud mellem to rum og lavet en bred åbning, der buer i toppen. Undskyld men det orker jeg ikke at se på. Så kan væggene have grimme tapeter, jeg er ligeglad, jeg orker bare ikke buede åbninger.

6. Jeg var i Legoland den anden dag med min kæreste og en veninde. Jeg vidste det ville regne, så havde taget regntøj på og pakket en taske med: tørt tøj, huer og vanter, madpakker, vand, frugt, snotpapir, ekstra hårelastikker (det lort går altid i stykker på mystiske tidspunkter) og tæpper til hvis vi frøs. Alt sammen pakket i min Fjällräven taske med praktisk regnslag. Følte en vis samhørighed med de forældre, der heller ikke ville med i alle forlystelserne og derfor sad og vinkede, når dem vi kendte kom forbi.

7. Jeg sad den anden aften, da jeg var på arbejde og snakkede om mad, med en af mine borgere. Hun havde lige syltet agurker og asier og hun undrede sig over at unge mennesker ikke spiser den slags i dag. Hvortil jeg måtte indrømme, at det gjorde jeg altså. Asier, agurkesalat, tyttebærmarmelade – bring it on – jeg elsker det. Vi snakkede om retter såsom grønkålssuppe (min farmor lavede en mean grønkålssuppe), den perfekte brune sovs og hjerter i flødesovs. Jeg blev helt sulten og var lidt træt af at min madpakke bød på kedelige rugbrødsmadder.

8. Jeg har i år bestilt julekort i oktober måned og allerede købt den første julegave og fundet ud af hvad alle andre skal have. Jeg er så klar til jul i år, den kan bare komme an. Jeg skriver altid julekort, selvom min kæreste synes det er håbløst forældet. Jeg synes det er et tegn på at jeg tænker på mine nærmeste og at jeg har taget tiden til at skrive et julekort og gå på posthuset og sende det. Det er da hyggeligt.

1

  • Skovby

    Hvis det er tegn på , at vi bliver ældre, så har jeg været gammel meeeegeeet længe… Kan godt lide dine observationer på dig selv og specielt den med den super praktiske pakkede Fjällræv.. (det er lige så meget tegn på, at der gemme sig en god pædagog i dig, hehe)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julen i år